lørdag den 5. november 2011

uge 44

I mandags arbejdede kursisterne i grupper med en tekst. Teksten var indtalt af mig, og blev sendt som mail sammen med nogle spørgsmål. Kursisterne hørte teksten og besvarede spørgsmålene mundtligt. Øvelsen gik godt, og de fik snakket meget. Derefter, arbejdede de igen i grupper med nogle "drills", som jeg igen havde indtalt og sendt til deres mobiltelefoner. En drill er en sætning, som skal så laves om f. eks til et spørgsmål. De hører "Peter lives in Odense," og skal lave sætningen om til "Does Peter live in Odense?" Kursisterne arbejdede meget koncentreret og gav udtryk for, at øvelsen var god. I tirsdags gik kursisterne  en tur i Nyborg, og besvarede nogle spørgsmål jeg havde indtalt og sendt til mobilerne. Derefter var der igen "drills" og til sidst en quiz på facebook, hvor klassen blev delt i to hold.

Holdet er ustabilt og kursisterne møder ikke hver dag, og kommer heller ikke altid til tiden. I mandags ringede jeg til to kursister, der ikke var mødt til tiden efter pausen. De kom efterfølgende meget hurtigt tilbage! I tirsdags skrev jeg en sms til to, der ikke var mødt men fik intet svar.

Jeg har lært at man skal passe på med at sende for mange ting på en gang til mobilerne. Kursisterne bliver forvirrede. Vi har nu aftalt, at jeg sender filer som mails indtil videre, og at de skal jævnligt "slette" gamle mails. Jeg forsøgte at sende en lydfil som sms attachment, men det kunne ikke lade sig gøre,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar